Viser opslag med etiketten Film. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Film. Vis alle opslag

onsdag den 4. januar 2012

Jagten..


Gæt hvad jeg skal se til efteråret..
JAGTEN!
"Hvorfor?" spørger du.. Jo naturligvis fordi jeg skal se om jeg kan spotte Laura Mai!
Og måske også lidt for at se om Thomas Vinterberg har instrueret ordentligt. Om Mads Mikkelsen spiller godt og om Susse Vold, Thomas Bo Larsen, ham der fra Sommer og hende den jyske fra Krønniken kan følge med.

OnlineCasting.dk var der et opslag om at de manglede piger til filmen. Laura Mai var derefter til casting hos Jette Termann ude hos Zentropa. Først troede vi ikke at det blev til noget for Laura Mais vedkommende, men sørme jo.
Vi var i helt trygge hænder, og blev glædeligt overraskede over at gense Carina, som var runner da Laura Mai var ude og lege med Super 16 sidste sommer.

fredag den 14. oktober 2011

Mere september..

Et par dage efter optagelserne til filmskoleopgaven var dagen som siden blev kendt som "Store Casting Dag".
Intet mindre end to castings blev det til.
Først var vi en tur på Nørrebro hvor DSP Filmbureau holder til. Har havde Laura Mai en casting med Hilmar "HD" Flygenring og Camilla Holmgreen. De søgte film til en reklamefilm for et nyt computerspil for børn. Hilmar og Camilla var super søde og Laura Mai var straks på bølgelængde med Hilmar som skulle instruere filmen. Der blev snakket om måde prutter og bøvser, og de blev hurtigt bedste venner.

Senere på dagen var vi omkring Zentropa for at mødes med supercasteren Jette Termann. Jette kiggede efter børn til en ny Thomas Vinterberg film, og selvom Laura Mai næppe ville komme på tale til den store rolle, skulle hun stadig bruge børn til en håndfuld statistroller.

Jeg vil nok ikke planlægge to castings på samme dag igen en anden gang, men Laura Mai var i topform, og hyggede sig rigtig godt til begge castings.

Aktiv september..

September var måneden hvor der pludselig blev noget at lave..

I starten af måneden stod den på midtvejsfilm til Den Danske Filmskoles Dokumentarlinje.
Dokumentaren var om mennesker med psykiske lidelser, og hvordan de var kommet igennem og havde deres ledelse under kontrol.
Før dagen hvor der skulle filmes, var vi inviteret ud til instruktøren, for lige at møde Anders, som dokumentaren handlede om. Det var super godt, lige at få hilst på dem begge, og Laura Mai var i topgear og fik udforsket det meste af instruktørens lejlighed. Hun hyggede også ret godt med sin medspiller, så alt i alt var det en rigtig god idé med sådan et formøde.
Midt i september skulle der filmes. Vi stillede op ved en børnehave nær Enghave station, hvor Laura Mai tilbragte et par timer. Forældrene måtte ikke være med, så jeg gik en god lang tur.

Før optagelserne hyggede Laura Mai på legepladsen - vippen var virkelig god!



Dette billede er har vi fået af instruktøren. Det er taget under optagelserne.

søndag den 17. juli 2011

Seneste nyt..

Nå, det er vist på tide med lidt opdatering.. Siden sidst har Laura Mai fået scar fra CIFF Kids, som hun desværre ikke kom med til. Det gør ikke så meget, for som hun selv sagde efter castingen, så var det aaalt for hårdt.. ;) Måske hun er mere klar til det næste gang.

I mellemtiden har hun været med til filmningen af en kortfilm til et af Super 16s afgangsprojekter.
Jeg må ikke fortælle så meget om det, så det vil jeg lade være med, men det var et par regnfulde dage, dog med højt humøret og søde mennesker.


 


Vi skal se den færdige film i biografen engang til November næste år. (ja, de var i god tid! :))